Opdagelser i 2024: Folkeskoleovergreb og Kommunikationsudfordringer

🔍

I starten af 2024 blev en række sager om overgreb begået af elever mod andre elever på danske folkeskoler belyst. Forældre har modigt delt deres historier i talrige interviews, både dem, der har været direkte involveret, og dem med en mere perifer tilknytning. Eksperter og politikere har også udtalt sig og forsøgt at analysere situationen fagligt samt profilere politiske standpunkter.

Desværre er skolens ledelser blevet portrætteret som skurkene i disse fortællinger. De beskyldes for at mangle handlekraft, konfliktskyhed og kommunikation med både forældre og pressen. Disse beskyldninger er sjældent dokumenterede eller fagligt begrundede, men det er også tydeligt, at ledelserne ikke har formået at skabe den nødvendige tillid gennem deres kommunikation.

I vores tilgang til ledelse kan vi trække på udviklingspsykologien, især Susan Harts teori om den neuroaffektive udviklingsteori. Hun opdeler hjernen i tre niveauer: den autonome hjerne, den limbiske hjerne og den præfrontale hjerne. Forældrene er ofte mest aktive på de to første niveauer, mens ledelsens svar ofte kommer fra det præfrontale niveau, hvilket skaber en kommunikationskløft.

For at imødekomme denne udfordring er det nødvendigt, at skoleledelser og forvaltninger bliver bedre til at forstå og imødekomme forældrenes følelsesmæssige behov og ståsted. Kommunikationen skal tilpasses, så den skaber resonans og tillid. Dette kræver en bevidsthed hos ledelsen om deres egen position i kommunikationen og evnen til at møde forældre, der befinder sig et andet sted følelsesmæssigt.

Vi er nødt til at erkende, at kommunikationen ikke kun handler om at overholde lovgivningen, men også om at opbygge tillid og forståelse. Ved at tage højde for forældrenes følelsesmæssige reaktioner og behov, kan vi skabe en bedre dialog og et mere trygt miljø for alle involverede parter.

Den seneste debat i medierne har tydeliggjort, at der er behov for at udvikle ledelsernes kompetencer på dette område. Hvis vi ikke evner at møde forældrenes behov, bliver kommunikationen hurtigt trukket væk fra vores normale platforme og over i andre fora.

I mediernes dækning bliver forældrene ikke mødt udfordrende i deres ståsted, men bliver iscenesat, så de passer ind i mediernes behov for at kunne fortælle og vinkle historierne i forhold til deres kommunikationsstrategi. Det har været tydeligt i den seneste tids debat. Taberne bliver skolen, og arbejdet med at genvinde tilliden ligger foran os. Men det kræver, at vi er bevidste om vores egen og forældrenes ståsted. #Ledelsesudvikling #Kommunikation #Forældreinddragelse #Tillidsopbygning